Herskeren og De Fem Tjenere – sammenfattet af Igbar d. Yngre

Herskeren og De Fem Tjenere – sammenfattet af Igbar d. Yngre

 

Det siges at KoYegor Zakhar oprindeligt stammer fra det forhenværende rige, Yekazal, men siden det ville tilføje hans alder flere hundrede år, finder jeg det personligt meget usandsynligt. Min egen beskedne antagelse er, at han et sted i reminiscenserne af det uddøde rige, har fundet viden og inspiration, og derfor også overtaget de gamle titler.

Som sådan ved man ikke noget om ham før han første gang nævnes i forbindelse med nedslagtningen af en klan af orker i den nedre Hendssa-ørken. Historier fortæller at han, sammen med sin første tjener, Yegor Nesir, fældede hele klanen, hvorefter han lod dem vandre uddøde, og solgte dem til herskeren af Azravento. Det var her Yegor Vlokaska forlod Det Azurblå Universitet, hvor han enten studerede eller underviste, og blev KoYegor Zakhars anden tjener.

Flere kilder beretter om deres gerninger gennem den næste tid. I et par år lader de også til at være fuldkommen forsvundet fra verden. Men ud af det blå dukkede de op i Dalorien, hvor Yegor Oyekar og Yegor Valmoya sluttede sig ivrigt til dem. De var fætter og kusine, og havde retmæssigt hjemme i den gamle by, Hortell, hvor de, efter sigende, også havde retmæssigt krav på dele af magten. Ved et kup, var de dog endt i eksil, og det var med hævn i sinde at de slog sig til Zakhar som henholdsvis hans tredje og fjerde tjener.

Om det altid havde været planen at invadere netop Valrona, er svært at sige. Jeg tror personligt planen blev til da Oyekar og Valmoya trådte ind i billedet.

Som vi ved, startede Herskernes Erobring da Yegor Mirek forrådte sin herre i herskerbyen Relto, og indtrådte som KoYegor Zakhars sidste tjener. Det var her Zakhar bekendtgjorde tjenerne skulle skænkes hver et land, og at de alle skulle kaldes herskere. Jeg gætter på at det var nogen lunde samtidig at han skænkede dem deres kroner, der siden lod resten af Valronas riger kende deres magt.

Herefter fulgte erobringen Rel-floden, til den nåede Jorddværgenes rige Tindre, hvor det stærke folk for første gang blev herskerne en rigtig udfordring. Det var her Yegor Valmoya udførte sin berømte udrensning, da hun lod en mægtig flodbølge oversvømme Tindre, og overvandt Jorddværgene.

Ved et samarbejde med Albrevaskovens folk, erobrede Yegor Oyekar Hortell, og lod sammen med Valmoya byen vide at byen rettelig var deres. ”Hortells gader græder blod”, synges stadig visse steder i byen har jeg bemærket.

Da nu det meste af Valrona var erobret, var modstanden mod herskene begyndt at fortage sig. Yegor Vlokaska, der er nævnt som mindre blodtørstig end Oyekar og Valmoya, fik de andre overtalt til at lade erobringen hvile en stund, mens han alene ville drage videre ind i det daværende rige, Ravanna. Hvad han sagde eller gjorde der, er svært helt at afgøre, for eftertiden beretter kun om lovprisninger af hans navn, og kun om fromme hændelser, som jeg næppe kan tro er sande. Hvad der dog sikkert skete var at folket villigt overlod ham magten, og indgik i hans tjeneste.

Freden varede dog ikke ved, for bistre mennesker fra det ydreområde der kaldes Virjem havde selv påbegyndt deres egen erobring, og det daværende rige Velin (ved Ravannas grænse) var under hårdt angreb af isfolket som hverken frygtede døden eller de døde.

Det siges at Vlokaska talte med KoYegor Zakhar og bad ham sende Yegor Mirek. Det siges også at Zakhar selv beordrede Mirek at indtage Velin og lade rejse en borg, så han herefter kunne holde isfolket tilbage. Da endte Herskernes Erobring, og Herskernes Tid begyndte. I landende Zakhartahl, Valmoyatahl, Oyekartahl, Vlokastahl og Mirekthal, regerede de, som vi ved, til Aelias Oprør begyndte

Herskeren og De Fem Tjenere – sammenfattet af Igbar d. Yngre

Oyekars Krone TheTrine TheTrine